skip to Main Content
Book tid

Nasolabialer

Nasolabialer er de fuger som løber fra næsefløjene ned til mundvigene. Alle har dem, men når de bliver for dybe får man et mere grovt, tungt og træt ansigt. Det er en meget populær og effektiv behandling, da man får en frisk, blød og afrundet overgang mellem kindben, æblekind, næsefløj og overlæbe.

Behandlingen tager ca. 45 minutter og koster 3.750 kr.

Nasolabialer

Forundersøgelsen

Inden du kan blive behandlet hos os, skal du komme til en forundersøgelse, hvor vi blandt andet tager billeder af dit ansigt, besvarer dine spørgsmål og sammen lægger en plan for din behandling. Og du er altid velkommen til at tage en pårørende eller anden bisidder med.

Det er naturligt at have mange overvejelser, inden man vælger at lave forandringer på sit ansigt, og en god relation mellem dig og din behandler bygger selvfølgelig på vores kompetencer og erfaring, men i høj grad også på fortrolighed, tryghed og god kemi. Derfor lægger vi stor vægt på forundersøgelsen.

Ifølge lovgivningen om kosmetiske behandlinger skal du have 2 dages betænkningstid, inden behandlingen udføres. Det kan du læse mere om hos Styrelsen for Patientsikkerhed på www.stps.dk

Forundersøgelsen tager typisk omkring 30 minutter og koster 1.250 kr.

Beløbet udgør et ”depositum”, der efterfølgende fratrækkes i behandlingsprisen.

Se alle priser her

Hvordan foregår behandlingen?

Beskrivelsen her er overordnet og fælles for vores Azzalure-behandlinger. Detaljerne i lige præcis din behandlingstype går vi altid igennem sammen til forundersøgelsen.

Inden behandlingen tager vi før-billeder af dig. Billederne bliver en del af din journal, og de er selvfølgelig fortrolige mellem dig og din behandler.

Når det drejer sig om behandlinger med botulinum toxin type A (som Azzalure er en variant af), skal speciallægen stille indikation for behandlingen og lægge en plan. Selve behandlingen kan og må dog godt udføres af vores kosmetiske sygeplejersker.

Området, der skal behandles, desinficeres, og med en ganske fin nål sprøjtes lægemidlet præcist ind i den eller de muskler, som man ønsker at afslappe (og derved reduceres den rynke, som musklen skabte). Behandlingen er hurtig, sikker, behagelig og næsten smertefri. Du mærker et lille prik, og det kan stramme lidt i musklen.

Efter behandlingen er det helt normalt at få lidt rødme og ømhed på det behandlede område. Reaktionerne er relateret til selve stikket, og de forsvinder normalt igen efter få timer.

Ofte vil vi tilbyde dig et kontrolbesøg på klinikken ca. to uger efter din behandling. Her evaluerer vi sammen dit resultat, tager efter-billeder og aftaler eventuelt en plan for fremtidige opfølgninger eller behandlinger.

Hvad er Restylane?

Restylane er en serie af ikke-permanente fillers, som består af 98% vand og 2% hyaluronsyre. Hyaluronsyre findes allerede naturligt i kroppen og giver blandt andet fugtighed og elasticitet til huden. Restylane er et naturligt og sikkert skønhedsprodukt, der er udviklet til kosmetiske behandlinger i ansigtet, på halsen, dekolletagen, arme og hænder. Og da Restylane er fremstillet uden brug af animalske proteiner, er risikoen for allergiske reaktion eller overfølsomhed meget lille.

Hvordan bruges Restylane?

Restylane er en krystalklar gel, der injiceres i eller lige under huden i små mængder. Formålet er at udglatte rynker, opnå bedre struktur og erstatte tab af volumen. Med alderen sker der nemlig en gradvis reducering af mængden af hyaluronsyre i huden, der dermed bliver mere slap. Med Restylane er det muligt at skabe eller genskabe harmoni i ansigtet og skærpe konturerne – også kaldet ’skulpturering’ eller ’konturering’.

Restylane nedbrydes naturligt i kroppen over tid, så behandlingen bør gentages 1-2 gange om året, afhængigt af hvor i ansigtet eller på kroppen det drejer sig om.

Læs mere om Azzalure
Back To Top