skip to Main Content
Book tid
Azzalure

Hvad er Azzalure?

Kort fortalt er det et lægemiddel baseret på proteinet ’botulinum toxin type A’. Det anvendes over hele verden og bruges især i kosmetisk øjemed til at fjerne og reducere rynker. Proteinet nedbrydes naturligt i kroppen og udskilles via urinen, og derfor er det både nødvendigt og helt problemfrit at gentage behandlingerne for at bevare effekten.

Azzalure er et godkendt lægemiddel, og behandlingerne regnes for at være meget sikre.

Hvordan virker det?

Rynker opstår typisk, når små rynkedannende muskler trækker sig sammen. Behandlingen virker afslappende på disse muskler, så den overliggende hud bliver glat og rynkefri. Det er også muskelfibrene, der styrer vores ansigtsmimik, så det er vigtigt at have en dygtig behandler, der præcist kan balancere dosering og placering af injektionerne. Det er doseringen af Azzalure, der er afgørende for, hvor meget rynken mindskes.

Hvor lang tid virker behandlingen?

Behandlingerne er individuelle, og hvis det er første gang, du skal behandles, starter vi forsigtigt ud. En Azzalure-behandling er en midlertidig behandling, der holder 3-6 måneder og derfor typisk skal gentages 2-3 gange om året. Vores erfaring er, at effekten varer længere tid, når man har fået behandlingen nogle gange.

Hvilke rynker kan Azzalure behandle?

Azzalure anvendes ofte til behandling af rynker i den øverste del af ansigtet. Her kan man udglatte panderynker, bekymringsrynker eller smilerynker ved øjnene, samt udføre øjenbrynsløft. De fleste af den slags behandlinger vil åbne dit ansigt op og give et friskere udtryk.

I underansigtet anvendes det til at udglatte de såkaldte rygerrynker og hagerynker og til at trække triste mundvige opad. Hvis du har en tendens til at skære tænder, kan du også have effekt af Azzalure. Behandlinger i underansigtet med Azzalure kan også have til formål at formindske kæbepartiet og derved skabe en mere harmonisk og feminin ansigtsform. 

Minder det om Botox?

Ja, Botox er bare et andet mærkevarenavn på botulinum toxin type A. Hos os har vi valgt at behandle med Azzalure, men indholdet, anvendelsen og effekten er principielt den samme.

Book tid nu
Back To Top