skip to Main Content
Book tid
Kosmetiske Behandlinger

Vores tanker om skønhed

Det er vores holdning, at skønhed kommer indefra, men ses udefra. De to ting kan ikke skilles ad. Det handler om, hvad du ser, når du kigger i spejlet. Men det handler lige så meget om, hvordan du har det med det du ser. Det er ærgerligt at se trist og træt ud, når det ikke er tilfældet. Og måske er det bedre at slippe af med en rynke end at blive irriteret over den hver eneste dag. Vi tager altid udgangspunkt i dine tanker og ønsker, for vi er helt klar over, at de vigtigste 10% skønhed først slippes fri, når du er glad for det, du ser i spejlet.

Rynkereduktion eller skulpturering

Som udgangspunkt inddeler vi vores kosmetiske behandlinger i henholdsvis rynkereduktion og skulpturering. I praksis vil nogle behandlinger falde uden for den inddeling og andre være en kombination af de to ting, men inddelingen er god til at give et overblik.

Vi arbejder primært med kosmetiske behandlinger i ansigtet, på halsen, dekolletagen, armene og hænderne, og løsningen er altid tilpasset den enkelte patient. Vi har stor erfaring i både rynkereduktioner, skulpturering og konturering og kan med effektiv og sikker teknik reducere eller fjerne dine uønskede rynker, fremhæve dine smukkeste træk eller arbejde med dit ansigts form og konturer.

Azzalure og Restylane

I vores behandlinger arbejder vi primært med de to ikke-permanente lægemidler Restylane og Azzalure.

Restylane anvendes primært til skulpturering og er en serie af fillers, der består af 98% vand og 2% hyaluronsyre. Den krystalklare gel injiceres i små mængder i eller lige under huden, og Restylane er sikkert og helt naturligt og påvirker hverken din mimik eller ansigtsudtryk.

Azzalure er vores foretrukne valg til rynkereduktioner og er et botulinum toxin type A – altså samme type lægemiddel som det måske mere kendte Botox. Azzalure er et godkendt og sikkert proteinbaseret lægemiddel, der kort fortalt virker afslappende på de rynkedannende muskler.

Vi foreslår, at du læser mere om vores forskellige kosmetiske behandlinger og forløb via menupunkterne, for mulighederne er mange. Du er også altid velkommen til at kontakte os for en personlig snak om lige præcis dine behov.

Husk i øvrigt, at det altid er vigtigt at pleje din hud, og hvis du ønsker kosmetiske behandlinger, vil resultatet som regel blive bedre på en i forvejen velplejet hud.

Back To Top